Databaser er kernen i det hele

Seks platforme drevet i produktion gennem tre årtier. Fra mainframe-DB2 til SQL Server-replikering hos SKAT: overblikket øverst, detaljerne helt i bund.

Nærbillede af åben harddisk

Platformene, én for én

Microsoft SQL Server

Stor erfaring, primært gennem SKAT, som bl.a. anvender replikering ud til det offentlige site med frafiltrering af interne data. Stored procedures og query-optimering.

Dertil migrering fra VMS Adabas med avancerede konverteringsjobs for Danmarks Pædagogiske Universitet.

Oracle

Indgående kendskab til Oracle-databasen: PL/SQL, stored procedures, triggers og datawarehouse-koncepter. Dertil Oracle Applications/Financials, Reports, Forms og Discoverer.

Hos Udenrigsministeriet: implementering og integration af Oracle Financials samt automatiseret bogproduktion direkte fra databasen.

DB2/MVS

En årrække med performanceoptimering på mainframe. Hos SDC udviklede data4u EXPLAIN-værktøjer og analyseudstyr til udviklerne, og fandt undervejs en optimeringsfejl, som IBM accepterede og rettede.

DB2/VM

Hovedansvarlig databaseadministrator på IBM's interne systemer gennem 10 år. Her blev grundlaget lagt, med IBM's mangfoldige uddannelse i alt inden for det relationelle databaseområde.

SQL/DS var i sin første version bygget på samme kildekode som Oracle. Den slags historik giver perspektiv.

Sybase

Anvendt til det interne kontrolinformationssystem Kinfo hos SKAT, en intranetbaseret løsning til bekæmpelse af økonomisk kriminalitet.

Microsoft Access

Databasen til hurtige, enkle løsninger. Hos Novo Nordisk: produktionsplanlægningssystem med integration mellem Access, Excel og SQL Server, inkl. automatisk jobafvikling via T-SQL.

Kører din database for langsomt?

Kontakt data4u